PRESSEMEDDELELSER
EN LUTHERSK PLAGE. SELVMORDSMORD I 1700-TALLET
Illustration af en henrettelse, skillingetryk fra 1720
Onsdag d. 12. maj kl. 19 vil arkivar, dr.phil. Tyge Krogh fortæller om en særlig type mord, der florerede i København i 1700-tallet.
Selvmord og helvede
Hvis et menneske i 1600-1700-tallets Danmark ønskede at dø – af den ene eller anden grund – var et selvmord utænkeligt. Det blev opfattet som en hån mod Gud og var den sikre vej til helvede med alle dets pinsler. Men der var en udvej. Hvis man begik et mord, var straffen henrettelse, og angrede man sin forbrydelse, blev man tilgivet af Gud og kom i Paradis efter henrettelsen.
En ny type mord
Derfor florerede der i Nordeuropa en særlig type mord, hvor morderen dræbte et uskyldigt offer udelukkende for selv at blive henrettet. København var særligt hårdt ramt af disse mord. Thyge Krogh, der har skrevet doktordisputats om straf i oplysningstiden, vil i foredraget fortælle om mordenes tilknytning til den evangelisk-lutherske tro, som den udtryktes i henrettelsesceremonierne og i kirkens budskab til de dødsdømte. Danmark blev foregangsland i bekæmpelsen af disse mord, som samtidig blev et opgør med en vigtig side af den Evangelisk-Lutherske kirke.
Der er fri entré til arrangementet og til museet, der har åbent tirsdag – fredag fra kl. 11-15, søndag fra kl. 11-17. Den 2. onsdag i hver måned holder Greve Museum åbent fra kl. 13.30 til kl. 21.